Om Vestfyn Aikikai

Klub alias: VFA

Klub CVR: 32706630

Vi træner flere slags japansk kampidræt hvor alle kan være med. Uanset alder, køn og erfaring

I Vestfyn Aikikai træner vi japansk kampidræt (Budo) med afsæt i at der er plads til alle, og at det er op til den enkelte at udvikle sig fysisk og mentalt inden for rammerne af den træning vi tilbyder. Vi lægger vægt på en god og afslappet stemning, hvor vi er seriøse og respektfulde over for hinanden samtidigt med at der er plads til grin og glimt i øjet. Den enkelte hjælpes til at udvikle sig i det tempo som matcher ens forudsætninger samt til med tiden at tage stadigt større ansvar for egen udvikling.

Vi rejser ofte på ture sammen til træningslejre. Både i Danmark, store dele af Europa og naturligvis også til Japan.

Vestfyn Aikikai har siden 2009 organiseret træning i Japansk kampkunst (budo) i Vissenbjerg. Klubben har flere godkendte og højt uddannede instruktører som alle selv er aktive i deres egen udvikling, og som underviser i:
- Aikido
- Aiki-toho Iai
- Shindo Muso Ryu Jodo
- Kyudo
- Seitei Iaido

Med disse former for budo er der plads til alle uanset alder. Børn er velkommen på vores børnehold i Aikido, hvor de kan få tumlet og leget motorik og kropsforståelse ind. For den aktive der gerne vil røre sig og have sved på panden er voksenholdet i Aikido oplagt, mens Jodo er mindre fysisk krævende men ligeså intenst i samarbejde mellem udøveren og trænignspartneren. Er man mere interesseret i at kigge indad og arbejde med sig selv rummer Kyudo og Iaido en oplagt mulighed for netop dette. Det er mere afdæmpede former for budo som egner sig til alle uanset alder.

I japan trænes alle disse budoformer af folk i alle aldre. Selv efter de 90 er det muligt at trække en bue eller skære med et sværd, og herigennem stille og roligt udvikle sig selv.

Vi træner flere gange ugentligt i Vissenbjerg og vi er også interesserede i at afholde kurser eller træninger rundt omkring på Fyn og i trekantsområdet. Vi afholder jævnligt internationale kurser med højtrangerende instruktører, og vi rejser selv jævnligt til Japan og forskellige lande i Europa for at dygtiggøre os selv.

Vi fokuserer på de dannelsesaspekter der findes i japansk budo som det primære og vi forventer seriøsitet og engagement fra dem der træner. Med det udbud vi har er der mulighed for at træne budo for alle uanset alder eller køn.

Klubben er startet med afsæt i Aikido og Aiki-toho og Seitei Iaido. Men efter en klubtur til Japan i januar 2020 tog vi initiativ til at udvide med henholdsvis SMR Jodo og Kyudo. Vestfyn Aikikai er i dag det eneste sted i Danmark uden for København, hvor man kan træne Kyudo. Desuden er vi den eneste klub i Danmark der tilbyder SMR Jodo træning gennem samarbejde med det dansk SMR Jodo forbund som også er placeret i Vissenbjergområdet.

Om det vi træner:
Kyūdō (Buens Vej) betragtes som det reneste udtryk for kampkunst. Kyūdō har meget tilfælles med den Japanske the-ceremoni Chadō og kalligrafi (Shodō). Kyūdō fokusere på indre erkendelse af udøvelsen konsekvenser og træner evnen til at fokusere og være til stede i øjeblikket.

Jodō (Stavens Vej) er kunsten at forsvare sig mod et sværd med en japansk stav. Jodō trænes alene og i par gennem faste serier og kræver at man samarbejder så begge lærer mest muligt. Jodō træner kropsforståelse og evnen til at bevæge sig afslappet. Man udvikler også evnen til at fokusere og være opmærksom på samarbejdet med træningspartneren.

Aikidō (Harmoniens Vej) er en moderne udgave af selvforsvar, hvor man påtager sig ansvaret for både sin egen og angriberens sikkerhed. Aikidō træner gennem teknikker med kast og låse håndtering af angreb med og uden våben. Gennem træningen lærer man kropslig empati og konflikthåndtering.

Iaidō (Sværdets Vej) Iaidō er studiet af det japanske sværd. Gennem træning af bevægelsesmønstre, hvor man trækker og skærer i én bevægelse, træner man sin evne til at handle beslutsomt og gennemføre hvad man starter.

Træning i japansk kampidræt (Budo) giver mental og fysisk styrke og balance. Ud over at være god og alsidig fysisk træning er det også en mulighed for at fordybe sig i sig selv og finde ro og overskud. Træningen er baseret på disciplin og ansvar for egen læring.

Dermed udvikles de evner vi har brug for til at håndtere hvad livet byder os. Budo kan trænes uanset alder og forudsætninger, og alle kan lære noget vigtigt. Om sig selv, og om at omgås andre. I Vissenbjerg er det muligt at træne de fire former for kampidræt beskrevet ovenfor.


Vestfyn Aikikai har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Assens kommune