Aalborg Orienteringsklub tryout image
Aalborg Orienteringsklub logo

Aalborg Orienteringsklub

Tilmeld gratis prøvetræning

Klubbens adresser og faciliteter

Om Aalborg Orienteringsklub

Klub alias: AOK

Klub CVR: 33842937

Orienteringsklub med ugentlige træninger i skovene omkring Aalborg. Indendørs vintertræning.

Alle klubbens træninger er åbne for alle interesserede. Du kan deltage i vores træninger et par gange for at se om det er noget for dig.

Vi mødes omklædte og klar til instruktion og derefter start på løb kl. 17.30.

Der er 3 niveauer af baner til hver træning. En let og en mellemsvær bane. En kort og en lang svær bane der også indeholder tekniktræning, hvor der fx. er ændret på kortet for at træne en bestemt teknik.

Vi løber i trailsko eller lignende. Vi løber i lange bukser pga. brombær og brændenælder. Vi anvender et o-løbs kompas. Har du ikke et kompas, kan du låne et af os.

Fra efterårsferien til påske løber vi med pandelamper. Vi har IKKE pandelamper til udlån - så du skal medbringe din egen pandelampe.

Vi mødes ude i skovene, men vi arrangerer fællestransport i en Facebookgruppe, så du kan som regel altid på et lift fra Aalborg til mødestedet.

Vi har medlemmer i alle aldre. Fra 5-85. Vi har konkurrenceløbere og motionsløbere. Vi løber i vores eget tempo og man kan sagtens gå. Vi løber individuelt, men du kan få en skygge med (en erfaren løber) hvis du ønsker det.

Vores klubhus ligger på Stolpedalsvej 4 i Aalborg. I vinterhalvåret har vi fysisk træning på Stolpedalsskolen hver tirsdag.

Vi har en del traditioner, bl.a. jule- og Nytårsløb, hvor vi ofte løber fra Klubhuset i Mølleparken og Bejsebakken og slutter af med sauna og spisning i Klubhuset.

Vi har også Midsommer- og Sensommerløb - som sæsonafslutning og sæsonstart - hvor vi griller efter løbet.
I september har vi en klubtur til Sverige, hvor vi træner i de svenske terræner. Vi løber træningsløb fredag og lørdag og deltager i et konkurrenceløb søndag.

Vi har også klubture til weekendløb - hvor der er løb lørdag-søndag eller i Påsken. Så lejer vi en hytte og har fællesspisning og hygge efter løbet.

Klubben har over 30 kort over nordjyske skove. Vi tegner selv de orienteringskort i de skove vi træner i og arrangerer konkurrenceløb i. Det er ret tidskrævende, så klubben er begyndt at betale sig fra at få professionelle korttegnere til at tegne og opdatere de mange kort.

Hvert andet år arrangerer vi et stort stævne Nordjysk 2-dages i marts måned, som tiltrækker mange løbere fra Norge og Sverige og stævnet bidrager til klubbens økonomi. Der er løb fredag aften og lørdag og søndag formiddag. Til at afvikle dette stævne har vi brug for mange frivillige og de fleste af klubbens medlemmer bidrager i denne weekend.

Du kan læse mere på vores hjemmeside: http://www.aalborgorienteringsklub.dk/index.php
Desuden har vi en medlemsgruppe: https://www.facebook.com/groups/54721744445/ hvor du kan anmode om medlemsskab

Aalborg Orienteringsklub er Nordjyllands største med ca. 200 aktive medlemmer. Den er stiftet i 1975 ved sammenlægning af tre lokale klubber, med rødder helt tilbage til 40'erne. Klubbens aktiviteter er delt mellem træning fra klubhuset i Mølleparken og stævner i Danmark og udlandet. Da orienteringsløb kan dyrkes uanset alder, har klubben mange medlemmerne også i de ældre årgange, hvilket kan ses blandt årets medaljetagere. Klubbens styrke ligger i den stabile kerne af medlemmer, der er stærkt tilknyttet geografisk, og derfor gennem mange år har lagt mange frivillige kræfter i klubarbejdet, suppleret med nye medlemmer, der er kommet til de seneste år. Fordi alle uanset alder og køn deltager i de samme arrangementer, bliver der et stærkt socialt engagement på tværs.

Aalborg Orienteringsklub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Aalborg kommune