Motivu DGI logo

Frederiksberg Aikido Klub

Velkommen til Frederiksbergs ældste aikido klub.

Adresse
1
Sportsgren
1
Medlemmer
50
Book en gratis prøvetræning

Book en gratis prøvetræning

Om klubben

Aikido er en kampkunst eller kampidræt, der kombineret med en god portion filosofi skaber en træningsform og en livsindstilling, som er udviklende for både kroppen og sindet. Alt efter dit temperament og dine ambitioner kan du træne det som selvforsvar, som kampidræt og som en selvudviklings- og fordybelsesteknik.

Aikido styrker dig både fysisk og mentalt. Kampkunst er et fantastisk middel til selvudvikling - en kendsgerning, som japanerne har udnyttet i århundreder.

Frederiksberg Aikido Klub er medlem af Dansk Aikido Forbund, og alle elever er sikret og underlagt de nationale og internationale retningslinjer for træning og graduering. Vores hovedinstruktører er internationalt godkendt til at undervise i aikido. Vi er derudover også medlem af Frederiksberg Idræts Union og er en godkendt forening i Frederiksberg Kommune.

Det er vigtigt, at gøre sig klart at Aikido er en kampidræt, og at træningen derfor er fysisk krævende. Som begynder stilles der dog ingen særlige fysiske krav udover, at helbred, fysik og motorik skal være alment gode.

Men selv med laveste fællesnævner er det vigtigt at nævne, at det er hårdt at træne aikido. Kroppen skal kunne tåle træningen og man skal være modtagelig for instruktion.

Vores filosofi eller livsanskuelse tiltrækker mange til at ville træne aikido. Selvom filosofien og træningen går hånd i hånd, så er det først og fremmest den fysiske træning du vil møde først. Den første del af træningen er fysisk krævende hvor du skal lære det mest grundlæggende som omfatter forskellige faldteknikker, bevægelse, hurtighed og koordinering. Derefter skal du i et øvelsesscenarie lære at forsvare dig mod din træningspartner.